Mmmm..... cookies...

16. februar 2018

Velkommen

Velkomst til nye Beboere.

Velkommen til bofællesskabet ”Lunden” som stod færdigbygget og klar til indflytning 15. december 2000.

Vi bor i et område med meget grønt omkring os og vi er tæt på skov og Holbæk fjord, samtidig er det rimeligt hurtigt at komme til byen enten via et stisystem eller med bus. Stationen ligger også tæt på.

Vi har en Afdelingsbestyrelse der vælges for to år ad gangen.

Formand og næstformand vælges forskudt af hinanden.

Det er tilladt at have én hund pr. lejlighed. 

Vores fællesskab fungerer på den måde, at alle yder efter evne.

Vi har forskellige udvalg og det tilstræbes at alle beboere er tilknyttet et udvalg, eller har en fast opgave. 

Udvalgene er følgende:

Boligudvalg: Udvalget arrangerer besøg for interesserede, så de kan se bofællesskabet og blive skrevet op på ventelisten.

Aktivitetsudvalget: Udvalget planlægger aktiviteter til dagligstuemøderne og indhenter forslag fra bofællerne til skovturen.

Motionsrumudvalg: Det dækker over mange ting lige fra motion, gymnastik, stavgang, kortspil til petanque.

Værkstedsudvalg: Et udvalg mændene gerne vil være i og de er flinke til at tage sig af forefaldende arbejde.

Fællesrumudvalg: Tager sig af de daglige indkøb til fællesrummet, passer husholdningsmaskinerne og tager sig af arrangementer, der ikke har med fødselsdage at gøre.

Fødselsdagsudvalg: Når en beboer har fødselsdag, bliver man fejret af de andre beboere og man vælger, om man vil have morgenkaffe eller lagkage og chokolade om eftermiddagen.

Haveudvalg: Tager sig af vores hyggelige have.

Gæsteværelse: Vi har et værelse med adgang til bad, som beboerne kan leje til overnattende gæster.

Vores fællesrum bliver brugt flittigt både til fælles arrangementer og til private fester.

Ved indflytning i bofællesskabet ”Lunden” får man udleveret en husorden samt en folder med praktiske oplysninger, samt oplysninger om vedligeholdelse af lejligheden, og der er også oplysning om almindelige beboer regler i Lejerbos bebyggelse.


Med venlig hilsen.

Afdelingsbestyrelsen.